Loy Krathong 2015 – Chiang Mai

 

Loy Krathong eller Yee Peng som festivalen hedder i Chiang Mai

Jeg bryder lige ind med en live update midt i de mange blogposts fra Myanmar. Det skyldes, at vi er havnet midt i festivalen Loy Krathong i Chiang Mai, det er en super fed oplevelse og langt vildere end vi havde troet.

Festivalen var tidligere en hyldest til Vandets Gudinde. I dag er det en hyldest til Buddha. På fuldmånenatten i november hyldes Buddha ved, at man sætter modelbåde (Krathongs) flettet af bananblade og dekoreret med blomster, stearinlys og røgelsespinde i floden og eller sender rispapirslanterner til vejrs.

Som optakt til denne aften sker der en masse bl.a. konkurrencer, hvor skoleklasser konkurrerer om at bygge den flotteste Krathong, det er det vildeste pillearbejde sjældent har jeg set skolebørn arbejde så koncentreret.

Vi har i dag også været til ballonkonkurrence, hvor konkurrencen gik ud på at opsætte det vildeste og mest spektakulære rispapirsballoner, når ballonerne var sendt til vejrs kom der farvet fyrværkeri ud af dem. Det var vildt sejt at opleve og sikke et teamsamarbejde, der skulle til for at få ballonerne sat til vejrs.

Festivalen er i fuld gang lige udenfor vores vindue. Vi har netop gået i menneskemylderet langs floden, hvor Krathongerne lyste floden op og hvor himlen blev lyst op af tusindvis af rispapirslanterner. Det er et fantastisk syn at se de mange lys bevæge sig henover himlen og floden. Det er helt specielt at få lov til at opleve noget, der er så smukt og stemningsfyldt på en og samme tid.

Loy Krathong kan 100% anbefales, hvis man er i Thailand i november.

 

 

 

Koh Samet

Dagen efter ankomst til Thailand tog vi til Koh Samet en lille ø syd for Bangkok, turen tog 31/2 time i taxa (hotellet sagde to timer), men vi havde verdens skønneste taxachauffør som fortalte en masse om landet, og så er det jo altid sjovt at tale om forskelle – han var meget overrasket over den høje skat vi betaler i Danmark, men på den anden side, hvem er ikke det?

Vores chauffør satte os af i Ban Phe og vi betalte ham de aftalte 3000 Bhat (600 kr.)+ det løse. Han hjalp os tilmed til en god pris på overfarten til Koh Samet. Vi havnede på en speedbåd som sejlede os direkte til den del af øen, hvor vi skulle bo for den nette sum af 16000 Bhat t/r. Vi har talt med andre og har fundet ud af, at det var en ret god pris. Man kan også vælge den offentlige færge derud, men den stopper kun et sted og sejlturen tager en time. Vores tog knap 20 min. Det var ret godt givet ud.

Dagens højdepunkt var helt klart, da børnene oplevede det fantastiske vand for første gang. Per gik op for at finde vores hotel, mens jeg ventede på stranden med børnene. Der gik lige præcis 10 sek så var William  i vandet, men tøj på selvfølgelig. Lidt efter fulgte Mynte og de har stort set ikke forladt det siden.

Men det er simpelthen også for lækkert. sol, hvidt sand, blåt vand og så er vandet tilmed så varmt, at man kan være i det flere timer i træk. Fantastisk, intet mindre.

William snorkler og kigger på fisk. Mynte derimod er blevet top-model. I hvertfald er hun genstand for virkelig meget opmærksomhed fra thaiere og japanere, der tager billeder af hende. Heldigvis har hun ladet sin generthed blive derhjemme og hilser på alle og stiller gerne op til fotografering.

Vi har det i det hele taget helt vildt godt, solen kysser os og jet-lag er forblevet en by i Rusland, hvor heldig har man lov til at være?

Ankomst til Thailand – horisonten udvides

Rejsen gik super godt. Det er skønt at være barn, når man flyver med Emirates, for man får legetøj og andre dejlige overraskelser i alle flyene. Det var i det hele taget en stor oplevelse at flyve med en flyvemaskine i 2 etager og have sit helt eget fjernsyn med et væld af film. Vi fik ikke sovet meget mere end 3-4 timer, men ungerne klarede det flot.

I lufthavnen blev vi mødt af den chauffør som Jysk Rejsebureau bookede for os. Det kan virkelig anbefales, når man træt ankommer med to små børn. Vi blev kørt direkte til hotellet det tog en time, vi ankom kl. 20.45, børnene sov hele vejen, ved ankomsten bar vi dem direkte i seng, hvor de sov videre.

Per og jeg nød vores første thailandske måltid – hurra for take away. Efter kort søvn, blev vi vækket, fordi William hostede helt vildt, så fik ungerne lidt at spise og vi fik læst godnathistorie. Resten af natten forløb smertefrit.

Vores første morgen i Bangkok bød på en lille gåtur. Ordet gadekøkken har aldrig rigtig sagt mig så meget, faktisk har jeg nok mest sammenlignet med, når man sidder uden for og spiser i sydeuropa. Ens forestillingsevne er utrolig begrænset :-). Men på vores lille morgen gåtur gik det pludselig op for mig, hvad et gadekøkken er – selvfølgelig det kunne jeg jo have sagt mig selv, et køkken på gaden – sejt koncept! Vi besluttede os dog for lige at vente et par dage inden afprøvning af konceptet. Man skal jo lige lande.

So ready for take off

Mange dage med nedtælling og afkrydsning er endelig slut og lige om lidt er vi på vej.

I aften kl. 20.30 letter vi fra Hamborg lufthavnen. Turen går over Dubai, hvor vi lander i morgen tidlig. Efter et kort ophold i Dubai flyver vi videre til Bangkok, hvor vi pga. tidsforskellen først lander kl .18.40 mandag aften.

Vi er spændte, børnene har sommerfugle i maven, det har vi egentlig også. Det er så fedt det her….

Vi ses i Thailand

Jeg glæder mig til….

Efter at rejsen var planlagt og flybilletterne bestilt og betalt, fortalte vi vores børn, at vi skulle på en lang rejse. Mynte var på daværende tidspunkt 3 år og William var 5 år. Det hele forekom meget abstrakt for dem. William syntes det var spændende at se på et kort, hvor vi skulle rejse hen. Derudover fandt vi et par videoer og nogle på billeder på nettet, som viste lidt fra Thailand og Myanmar.

I juni optog vi en video med børnene, hvor vi spurgte dem om, hvad de glædede sig til og hvad de troede vi skulle opleve. Mynte var ikke i tvivl og hun svarede prompte:

Jeg glæder mig til at komme i vandet, lege og finde ting. Vi skal opleve at få en is

William svarede:

Jeg glæder mig til at flyve og jeg tror vi skal se store huse ud af guld

De to citater giver et godt billede på, hvad børn egentlig kan forholde sig til før en rejse. Ikke ret meget og slet ikke, hvis man kun lige er fyldt 4 år og mest drømmer om vand, is og leg. Jeg tror jeg vil lade dette være en lille reminder til Per og jeg, så vi kan blive husket på, hvor meget vores børn egentlig kan rumme.

Når jeg tænker lidt over det, er det egentlig også lidt abstrakt det med at glæde sig – hvad glæder jeg mig egentlig til? allermest glæder jeg mig til bare at være sammen med min familie, væk fra hverdagens travlhed, tøjvask og rengøring. For mig lyder det som den vildeste luksus at kunne trække stikket i 7 uger. Selvfølgelig glæder jeg mig også til alt det vi skal opleve, de fremmede kulturer og den skønne mad. Men når jeg tænker over det, er det faktisk også lidt abstrakt for mig.

For nyelig så vi sammen med børnene nogle programmer på DR, hvor “Nørd” tager til Myanmar. “Desværre” handlede et af programmerne om, hvordan man fanger giftslanger (dem er der rigtig mange af i Myanmar – skræk og rædsel!). Resultatet af dette er, at William og Mynte nu taler mest om, når de skal se og fange slanger, og sådan blev det hele pludselig meget mindre abstrakt…

At blogge med sommerfugle i maven

Kalenderen skriver d. 5. oktober 2015, uden for ligger tågen som et tykt tæppe. Det er en helt perfekt dag at påbegynde denne blog på.

Om 27 dage (d.1. november) sætter de 4 Ploug Krogslund´er sig ind i en flyvemaskine og tager turen mod øst. Turen går til Thailand, Myanmar og Singapore, vi skal være på farten i 7 uger helt frem til d.21. december. De 4 Ploug Krogslund´er består af min mand Per på 33 år, vores søn William på 6 år, vores datter Mynte på 4 år og undertegnede. Mit navn er Maiken, jeg er 38 år.

Denne blog kommer primært til at handle om vores rejse, mens vi er afsted og kun lidt om vores forberedelser. Jeg ved, der findes rigtig mange rejseblogs, med tips og tricks til rejser med og uden børn, penge og bagage. Denne blog tager et langt mere egocentrisk udgangspunkt. Nemlig i os selv, vores rejse i vores lille familie. Alle der har lyst til at følge med i vores tur er inviteret og jeg vil nyde at læse jeres kommentarer, hvis I har lyst til at sende os en hilsen, mens vi er afsted.

Hvorfor skrive en blog?

Jeg har valgt at blogge, fordi det er en god måde at fastholde momentet på. Når vores børn bliver ældre kan de læse om turen og måske kan det være med til at skabe nogle stier i hukommelsen specielt for Mynte, som måske ikke kommer til at huske så meget fra turen. Derudover er en blog en god måde at dele oplevelser på. Vores familie, venner og kolleger, I får her muligheden for at få et lille indblik i vores rejse, når I følger vores færd og ser nogle af billederne. Det er i hvert fald min forventning til denne blog.

Jeg glæder mig til at komme i gang. Komme i gang betyder jo at turen nærmer sig. Det giver lidt sommerfugle i maven at tænke på denne rejse. Vi har aldrig rejst så længe før, hverken sammen eller hver for sig og da slet ikke med børn. Det er vildt, det er en smule angst provokerende, men også virkelig virkelig fedt og en fantastisk mulighed for os alle 4.

Vi glæder os,